Docrates Hospital
investerer i sine patienter
- med den opdaterede omstilling kommer samtalerne nemmere igennem
I takt med at Docrates oplevede en kraftig vækst, nåede det gamle kommunikationssystem også sin begrænsning. Privathospitalet i Helsinki, der er specialiseret i diagnose, behandling, overvågning og lægeundersøgelser af kræftsygdomme, skiftede til et moderne omstillingssystem fra Zylinc og opnåede dermed omgående synlige resultater.
Med et voksende antal patienter steg også antal telefonsamtaler, samtidigt med at det gamle kommunikationssystem ikke længere var i stand til at klare belastningen. Det medførte, at over 10 % af de indkommende opkald til omstillingen gik tabt. Patienterne kom ikke igennem til tidsbestillingen, og derfor prioriteredes en garanti af, at de kunne komme nemmere igennem på telefonen meget højt i omlægningen til et nyt system.
Fleksibilitet som et af de vigtigste kriterier
Eftersom medarbejderne hos Docrates, når der er travlt, kan skifte arbejdssted med helt op til 15 minutters interval, var kravet til det nye system, at det skulle være fleksibelt. ZyCall Switch, der er udviklet af Zylinc og distribueres af Vintor, opfyldte netop det krav allerbedst.
I valget af det nye omstillingssystem spillede individuelle tilpasningsmuligheder og integration en afgørende rolle – løsningen skulle kunne tilpasses Docrates’ specielle forhold. Nu har patientbetjeningen fået nye funktioner til rådighed, såsom køvisning og information om tilstedeværelse, der er med til at give overblik over situationen og lette arbejdet med at prioritere. Eksempelvis kan der i tilfælde af kødannelser hurtigt tilkaldes ekstra hjælp, f.eks. pr. e-post, og derved kan der reageres hurtigt på spidsbelastninger.
De reaktioner, der er kommet fra hovedbrugerne, er særdeles positive. ZyCall Switch er let at anvende, og f.eks. er omstilling af samtalerne betydeligt smidigere end tidligere. Rapporteringsmulighederne letter mit eget arbejde: Jeg sparer tid hver eneste måned ved at få relevante data ud i det rigtige format, fortæller IT-Chef Ville Kanninen fra Docrates.
De tabte samtaler er reduceret til en tiendedel af det tidligere
Det nye patientbetjeningssystem, som er integreret med det eksisterende Cisco kommunikationssystem, blev taget i brug i marts 2011, og resultaterne var mærkbare umiddelbart. Nu udgør tabte samtaler kun ca. 1 %, der forårsages af undtagelsessituationer såsom kortvarige spidsbelastninger og ressourcemangler på grund af sygefravær blandt patientbetjeningens personale. Forbedringen af, at samtalerne kommer nemt igennem, har været anseelig rent økonomisk.
Investeringen af ZyCall switch har allerede i løbet af et par måneder, tjent sig selv hjem. Det har været af største betydning for os, at klienterne får den bedste service, når de ringer til os, tilføjer Ville Kanninen.
Download casen, klik her.
